Som Elitekommune arbejder Svendborg Kommune sammen med Team Danmark om at understøtte en bæredygtig udvikling af talent og elite. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at kombinere livet som talent og elitesportsudøver med uddannelse og job.
I Svendborg Kommune har vi et bæredygtigt og langsigtet perspektiv på talentarbejdet. Vi har sportsklasser for de dygtigste og mest motiverede talenter fra alle kommunens klubber, vi tilbyder ekstra fysisk træning til de prioriterede klubber, og vi har en særlig indsats i forhold til de mentale parametre. Fælles for alle disse tilbud er, at træningen er baseret på aldersrelaterede fysisk og skadesforebyggende grundtræning.
For atleter på ungdomsuddannelser og 10. klasse har vi et sportsakademi, som ud over at tilbyde fysisk morgentræning, også hjælper atleterne med at planlægge, koordinere og prioritere, så der bliver plads til både sport, uddannelse, familie og venner.
I samarbejdsaftalen med Team Danmark for 2023-2026 er GOG, SfB, Svendborg Badminton Klub og Thurø Sejlklub udpegede som prioriterede klubber. Svendborg Basketball Club samt SG Power Tumbling og SG Team Gym er udpeget som lokalt prioriterede klubber.
Du kan se samarbejdsaftalen med Team Danmark her.
Du kan se mere om de konkrete indsatser i aftalen her