Svendborg Talentcenter er et fysisk træningsmiljø for atleter, som understøtter klubbernes arbejde med at fremme atleternes sportslige udvikling. Træningen i Svendborg Talentcenter bygger på Team Danmarks Aldersrelaterede Træningskoncept, og består primært af skadesforebyggende og præstationsfremmende fysisk træning.
Det er klubtræneren, der indstiller atleten til den ekstra træning. Atleterne skal opfylde følgende kriterier:
- Atleten skal i skoleåret 2022-2023 gå i 8. eller 9. klasse
- Atletens træningsmængde inkl. fysisk træning og selvtræning skal udgøre 10 timer pr. uge, og træningsmængden må meget gerne komme fra deltagelse i flere sportsgrene
- Atleten skal være dedikeret og motiveret for at træne effektivt – både fysisk og i klubben
- Atleten skal være motiveret for at indgå i træningssammenhænge med atleter fra andre sportsgrene
- Atleten skal af klubtræneren vurderes til at have potentiale til at opnå dansk senioreliteniveau i sin sportsgren
- Klubtræneren skal prioritere at deltage i trænernetværk, kurser og workshops
- Klubtræneren skal være indstillet på, at der ikke lægges klubtræning samtidig med træningen i talentcenteret
Der kan til hver sæson maximalt optages 30 nye atleter, og der vil blive oprettet en venteliste.
Der vil være en prøveperiode fra august til oktober, hvorefter der vil være en evaluering med hver enkelt sammen med dennes klubtræner.
Efter prøveperioden vil der løbende blive fulgt op på, om atleten fastholder motivationen for at træne, så vi bedst muligt sikrer den kontinuerlige udvikling af atleten. I modsat fald vil pladsen overgå til en anden.
Atleterne har som udgangspunkt mulighed for at være tilknyttet Svendborg Talentcenter i to år. Afhængig af, hvordan atleterne udvikler sig, kan de blive tilbudt en ekstra ugentlig træningsdag.
Det er gratis at være tilknyttet Svendborg Talentcenter.
Benyt dette skema til indstilling af atleter. I skemaet er der et link til en elektronisk udgave, der med fordel kan benyttes. Hav alle oplysninger klar inden indtastning, da det ikke kan gemmes undervejs.
OBS! Ved flere indstillinger fra en klub, skal talenterne indstilles i prioriteret rækkefølge.
Træningstider:
Onsdag kl. 16.30-18.00
Sted:
SG Fitness, Ryttervej 70, 5700 Svendborg