Svendborg Kommune indgår i nyt samarbejde med LEGO

Elitekommunerne i Region Syddanmark – herunder Svendborg Kommune – har netop underskrevet et nyt samarbejde med selveste LEGO. Formålet med aftalen er at hjælpe flere sportsudøvere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse.

LEGO tager nemlig masser af elever, lærlinge og praktikanter ind – og gerne dem, der kombinerer skole med elitesport. Med i aftalen er også, at Vice President Operations Jesper Toubøl i 2024 vil komme til Svendborg og sammen med Team Danmark inspirere lokale virksomheder til også at se efter sportsudøvere som attraktiv arbejdskraft. Det har de nemlig gode erfaringer med i Billund.

Jesper Toubøl ses her på billedet sammen med elitekoordinator i Svendborg Talent & Elite Jannie Kaae, da aftalen blev underskrevet.

Læs mere om LEGO og deres uddannelser her:

https://www.lego.com/da-dk/careers/build-your-future