Da Svendborg Kommune i 2013 lancerede den nye linje ”Sportsklasserne” på Nymarkskolen, var en af eleverne en ung fyr, der ti år senere sprang ud som verdensstjerne med en guldmedalje og plads på all-star-holdet ved VM i håndbold, to gange DM-guld og lige så mange pokalmesterskaber med GOG, før han skrev under på en drømmekontrakt med den tyske storklub SG Flensborg-Handewitt.

Men alt det vidste Simon Pytlick intet om, da han mødte i skole efter sommerferien i 2013, og når han nu ser tilbage på første skoledag, handlede skiftet både om at forfølge drømmene og om at komme skoletrætheden til livs.

”Jeg har aldrig været den største fan af at gå i skole, og jeg lægger ikke skjul på, at jeg ikke var specielt god i timerne, men der er ikke tvivl om, at det blev lidt sjovere at komme i skole, da jeg begyndte i sportsklasserne,” siger den sydfynske verdensstjerne om den tid, der skulle vise sig hurtigt at få stor betydning for hans udvikling både sportsligt og mentalt.

”Det med at have et frirum på to-tre timer om dagen, hvor jeg vidste, at det handlede om sport, og at det var jeg god til, det betød meget for resten af dagen i skolen, for så havde jeg lidt mere overskud til matematik og dansk, som ellers var fag, som jeg så lidt mindre frem til,” erkender Simon Pytlick.

Leddeløse teenagere får styr på lemmerne

Som mange andre drenge gennemlevede Simon Pytlick i netop årene omkring 6.-8. klasse enorme fysiske forandringer, og netop den udvikling blev tacklet systematisk i sportsklasserne, hvor teenagerne fik styr på, hvad der var op og ned på dem selv, og i den disciplin var Keld Vilhelmsen, som senere også blev assistenttræner for Simon Pytlick i GOG, en vigtig dukkefører for den hurtige venstre back.

”Han var rigtigt god til at tage hånd om os, der jo dårligt nok kunne gå, fordi led, muskler og knogler ikke rigtigt kunne finde hinanden i de år. Min krop var tynd og dvasket, og jeg havde store problemer med både ryg og knæ, men der var vist i det hele taget ikke rigtigt noget, der hang ordentligt sammen, før Keld tog fat i os,” husker Simon Pytlick, der ikke har problemer med at sætte yderligere ord på, hvad han tog med fra Sportsklasserne til de helt store håndboldarenaer.

”Sportsligt set tror jeg, at det vigtigste, jeg fik med fra skolen, var respekt for min krop og viden om, hvordan den fungerer. Det handlede for eksempel om, hvad man skulle gøre for at restituere, når du har trænet. Vi lærte også en masse små gode øvelser, og det synes jeg, at jeg har brugt meget af siden – både den gang og i dag. Når du har været til håndboldtræning i to timer, kan det være, at du skal lave en eller anden øvelse for at restituere bedre, men det kunne også være, at vi fik nogle øvelser, som vi skulle lave, inden vi trænede for at få alle led varmet op på en god måde,” fortæller Simon Pytlick, der har taget mange af øvelserne med videre i livet.

Livslange venskaber og vigtige prioriteringer

Når Simon Pytlick i dag opsummerer de gode oplevelser fra sine tre år i Sportsklasserne på Nymarkskolen, er han imidlertid ikke i tvivl om, at han har fået meget mere med sig end træningsøvelser til håndboldbanen.

” Rent venskabsmæssigt fik jeg også meget ud af det og selvom jeg ikke var den skarpeste skolemæssigt, så betyd sporten og venskaberne, at det er en tid, som jeg bestemt ser tilbage på med stor glæde. Jeg har stadig kontakt til en stor del af mine gamle klassekammerater. Det er klart, at når vi i dag er endt forskellige steder i Danmark og i verden, så ses vi ikke så tit, men når vi mødes, så bliver der med det samme talt om de gode gamle dage, og det er fedt, synes jeg. Det betød også meget for mig, at jeg havde nogle venner i skolen, som gik lige så meget op i sport, som jeg gjorde, for vi levede jo drengedrømme ud og spillede bold i alle vores frikvarterer. Når du har 18 andre i klassen, der brænder lige så meget for sport, som du selv gør, så bliver det hele lidt sjovere, og vores lærere var jo også glade for sport,” siger Simon Pytlick, der understreger, at hans valg i høj grad blev truffet med hjertet.

”I dag lyder det måske meget velovervejet, når jeg siger, hvad jeg fik ud af det, og sådan tror jeg ikke, at jeg tænkte i 7., 8. eller 9. klasse, men når jeg ser tilbage på, hvordan jeg har taget tingene med videre, så kan jeg jo se, at en masse af de ting, som jeg gør i dag, dem har jeg lært i sportsklassen, og det er jeg både glad for og beæret over at have haft muligheden for,” konstaterer Simon Pytlick, der ikke er det mindste i tvivl om, at han også havde set tilbage på tiden på Nymarkskolen med glæde, selvom hans håndboldkarriere ikke havde udviklet sig så ekstraordinært, som det blev tilfældet.

”Jeg tror, at sportsklasserne kan hjælpe mange sportsudøvere til at blive bedre til at fokusere på de rigtige ting i det daglige. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det virker lige godt på alle, for det er jo ikke en magisk brønd, der gør alle til professionelle spillere, og meget handler om, hvad man selv lægger i sin sport, men man kan blive guidet i den rigtige retning, hvis man tager det til sig. Sportsklasserne havde 100% også været en positiv oplevelse for mig, selvom jeg ikke var blevet professionel. Jeg havde jo stadig kunnet bruge min viden om, hvordan man kan gøre tingene mere effektivt, hvis man har travlt i hverdagen, når man planlægger og organiserer sin dag. På den måde er jeg sikker på, at alle i min klasse – og i alle de årgange, der har været siden – har fået rigtig meget med videre fra sportsklasserne – venskaber, sjove timer og en masse redskaber, de kan bruge videre i livet.”