Svendborgkurserne

Er du i tvivl om, hvordan du skal implementere bevægelse i undervisningen… og hvorfor…? Kan det gøres, så det giver mening? Kan det gøres, så eleverne udvikles kognitivt, kropsligt, fagligt og socialt på samme tid? Og er det muligt samtidig at skabe et miljø, som inkluderer alle børn i en foranderlig skole? På baggrund af Svendborgprojektet har vi mange erfaringer med helhedsskole og mere og bedre idræt. Vi tror på, at idræt og bevægelse kan være nøglen til en spændende og varieret dag og til at skabe et inkluderende læringsmiljø med plads til alle.

I Svendborg vil vi give vores bidrag til, at alle børn og unge i Danmark får de bedste muligheder for et godt og udviklende ungdomsliv. Vi tror på, at idræt og bevægelse på enestående vis kan bidrage både til børns dannelse og uddannelse. På baggrund af erfaringerne fra Svendborgprojektet og vores samarbejdspartneres praksiserfaringer har vi udarbejdet en række praksisnære kurser til lærere og pædagoger i folkeskolen og medarbejdere på dagtilbudsområdet:

Baggrund

Svendborgprojektet

I 2008 igangsætte Svendborg Kommune det der skulle blive til Danmarks største idrætsskoleprojekt. Alle folkeskoler fik tilbud om at blive idrætsskole, hvor alle børn i 0.-6. klasse har seks lektioners idræt om ugen i stedet for de obligatoriske to lektioner. Syv af kommunens skoler meldte sig.

Forskere fra blandt andet Syddansk Universitet og University College Lillebælt øjnede muligheden for at undersøge effekterne af de fire ekstra lektioners idræt ved at sammenligne børnene på idrætsskolerne med børnene på de øvrige skoler. Derfor udpegede forskerne fire kontrolskoler blandt de skoler, der ikke blev idrætsskoler og igangsatte et omfattende forskningsstudie, der på nuværende tidspunkt har dokumenteret betydelige sundhedsmæssige effekter af den ekstra idræt.

Til sammen udgør idrætsskoleprojektet og forskningen Svendborgprojektet. Du kan læse meget meget om Svendborgprojektet og forskningsresultaterne her.

De mange positive forskningsresultater betyder, at alle folkeskoler i Svendborg Kommune i dag er idrætsskoler. Den massive fokus på idrætsundervisningen, og bevægelse i skolen i øvrigt, har betydet, at skolerne i Svendborg har masser af erfaringer, som de gerne deler ud af!

Stolte kostskoletraditioner

Samtidig har Svendborg stolte traditioner for idrætskostskoler, hvilket betyder, at der er mange rigtig dygtige undervisere, der hver eneste dag arbejder i krydsfeltet mellem idræt, læring og inklusion og som brænder for at formidle de mange erfaringer.

Det er derfor, at et partnerskab bestående af Svendborg Kommune, Gymnastikhøjskolen i Ollerup, Idrætsefterskolen Ulbølle og Skolerne i Oure Sport & Performing Arts har skabt Svendborgkurserne

A.P. Møller Fonden

Partnerskabet blev etableret i starten af 2014 og søgte umiddelbart derefter midler ved A.P. Møller Fonden til et etårs pilotprojekt. Fonden imødekom ansøgningen og har således støttet partnerskabet i etableringen af Praksisvidencenter Svendborg og udbuddet af kurser i skoleåret 2014/2015.

Smagsproever

Historier fra Svendborgkurserne

I magasinet her kan du læse en række fortællinger om Svendborgkurserne og deltagernes erfaringer. Derudover kan du læse mere om baggrunden for nogle af kurserne, om Mikkel og Christophers udfordringer med ADHD og Autisme, og om hvordan de bruger idræt som deres medicin.

Sidst i magasinet er der samtidig et “gæstetema” om målstyret læringsledelse.

God fornøjelse.

Idræt som løftestang for inklusion og læring

Idræt er et effektivt redskab til at arbejde med inklusion i folkeskolen. Du kan læse mere om hvordan her.

Idrætsefterskolen Ulbølle

Idrætsefterskolen Ulbølle er en efterskole for unge med særlige læringsforudsætninger. Her arbejder man hver dag med idræt som læringsredskab og som redskab til at skabe inkluderende læringsmiljøer.

Et spørgsmål om kropskultur

Ifølge Morten Andersson er fysisk aktivitet og bevægelse langt mere end sundhed og præstationer. Hoved og krop er nemlig lige vigtige, når man skal lære. Læs hvorfor her.

Morten er en del af højskolens daglige ledelse på Skolerne i Oure og underviser i Kroppen i læring.

Kursus og fællesskab i ét

Se hvordan det gik for sig, da Hyllehøjskolen fra Middelfart som de første var på kursus i Kroppen i læring. Du kan også læse en lærer og en skoleleders evaluering af kurset. Det er lige her.

Hyllehøjskolen valgte at sende hele personalegruppen på kursus sammen i uge 32. Det styrker fællesskabet og giver fælles forståelsesrammer, siger skolelederen.

Kroppen i læring – et smugkig

Kroppen i læring – i praksis

Kursisterne siger

Mere idræt i praksis

– hvordan kommer vi i gang?

Målgruppe: Skoleledere, lærere, pædagoger, forvaltninger, som ønsker inspiration til, hvordan mere og bedre idræt kan implementeres i praksis.

I Svendborg har vi rigtig mange erfaringer med ekstra idræt i folkeskolen. Siden 2008 har eleverne i 0.-6. klasse haft seks lektioner om ugen – det er lige nu 3.000 elever! Det har været en kæmpe succes – ikke mindst fordi 220 idræts-lærere og pædagoger også har gennemført et efteruddannelsesforløb i aldersrelateret træningskoncept. En uddannelse, der sikrer endnu mere kvalitet i idrætsundervisningen. Den ekstra idræt i skolen har faktisk også bevirket, at der er kommet mere fokus på bevægelse i de øvrige fag – og ikke mindst, at børnene er blevet sundere og mere læringsparate!

Har I brug for inspiration til at komme i gang? Vi deler gerne ud af vores erfaringer, og vi kan skræddersy et program, der passer lige netop til jer og jeres skole eller kommune. I kan vælge om I vil komme til Svendborg eller om vi skal komme til jer.

Ansvarlig

Programmet tilrettelægges af Sport & Uddannelse, Svendborg Kommune på baggrund af ønsker og behov fra jer. Oplægsholdere og instruktører inddrages efter relevans, f.eks. politikere, skoleledere, idrætslærere, embedsmænd etc.