Konsulenter

Vi er superstolte af vores team af meget kompetente sportspsykologiske konsulenter, der har solid erfaring med at hjælpe atleter, forældre, klubtrænere- og ledere:

Sara Mygind (Cand.Psych.)

Sara er uddannet psykolog og har i dag sit speciale i spændingsfeltet mellem den kliniske psykologi, erhvervspsykologien og performancepsykologien.

Hun arbejder som privatpraktiserende psykolog i egen praksis, hvor hun hjælper primært performere med såvel præstationsoptimering og personlig udvikling som mere kliniske problemstillinger.

Derudover indgår Sara blandt andet i Team Danmarks eksterne netværk for sportspsykologiske konsulenter, hvor hun har mange års erfaring i at hjælpe atleter, ledere og forbund på nationalt og internationalt niveau.

Frederik Kirkedal

Frederik Kirkedal Cand. Scient i idræt og sundhed med specialisering i konkurrence og eliteidræt.

Frederik har igennem de sidste fire år arbejdet med både ungdoms- og senioratleter, forældre og trænere indenfor mange forskellige sportsgrene som bl.a. fodbold, badminton og håndbold.

Frederik har selv en baggrund indenfor sportens verden som tidligere elitebadmintonspiller.