Invitation til webinar om Compassion i sport

Elitesport befinder sig i en krise. Hvor sport bør være et fantastisk redskab for udvikling af både individer og samfundet, fører det alt for ofte til uacceptable negative konsekvenser. Hver måned kommer der en ny sag fra et eller andet sted i verden, hvor et såkaldt high-performance miljø har ødelagt atleter – fysisk, mentalt eller emotionelt – i jagten på medaljer.

Det er tid til en fundamental forandring, og det kræver et nyt og sundere filosofisk fundament.

Svendborg Talent & Elite inviterer den 22. februar kl. 20.00-22.00 til et spændende webinar med performance konsulent og coach, Laurence Halsted og Professor i talentudvikling fra SDU, Kristoffer Henriksen.

På webinaret vil Laurence og Kristoffer fokusere på hvordan vi skaber holistiske high performance- og talentmiljøer med compassion som hjørnesten.

Læs mere om webinaret her – og tilmelde dig på dette link

Prisen for deltagelse er kr. 100, og du kan betale via Mobilepay til nr. 755532. Alternativt kan du overføre kr. 100 til Svendborg Kommune reg.nr. 4366 3224318650, og mærke din overførsel “Deltagernavn”.

Spørgsmål om webinaret kan rettes til Jannie Kaae, jannie.kaae@svendborg.dk
Du er meget velkommen til at dele budskabet i dit netværk.