Informationsmøder for forældre

– Vi har brug for din og dit barns hjælp!

Fysisk aktivitet, leg, bevægelse og motorisk udvikling er flere sider af samme sag, når man taler om børn i alderen 0 til 5 år. Fysisk aktivitet har dels nogle væsentlige sundhedsmæssige gevinster, og det er samtidig et godt pædagogisk redskab.

For at motivere til mere fysisk aktivitet har Svendborg Kommune igangsat Svendborgprojektet – Aktive børn i dagtilbud, der skal sætte endnu mere fokus på fysisk aktivitet, leg, bevægelse og motorisk udvikling hos børnene i kommunens selvejende og kommunale dagtilbud.

Projektet er en udløber af Danmarks største idrætsskoleprojekt, Svendborgprojektet, hvor alle børn i 0.-6. klasse i kommunens skoler har seks lektioners idræt om ugen. Forskningen i Svendborgprojektet har vist, at de ekstra lektioners idræt har markante og positive effekter på børnenes sundhed, f.eks. i forhold til udviklingen af overvægt og de risikofaktorer, der er forbundet med livsstilssygdomme.

Forskerne ved dog meget lidt om betydningen af motoriske færdigheder for børn under seks år. For at kunne evaluere effekten af indsatsen og betydningen af motoriske færdigheder vil Syddansk Universitet gerne følge projektet og alle børnehavebørnene i tre år. Forskningen vil både undersøge effekten af de nye tiltag og sammenhængene mellem motoriske færdigheder og en række faktorer så som trivsel, overvægt, lidelser i muskler og led, sproglig udvikling og kognitive evner (relateret til indlæring).

Derfor har vi brug for din og dit barns hjælp!

Vi har nemlig brug for, at så mange 3-5 årige børn som muligt deltager i forskningen. Derfor vil vi gerne invitere til informationsmøde, hvor du kan møde forskerne bag og høre meget mere om forskningen og om, hvad det indebærer at være med. Inden møderne afvikles, vil I også modtage skriftlig information om forskningen. Du kan også finde informationsmaterialet her. Møderne er relevante for dig, hvis du har et barn i børnehave fra august 2016.

Der afvikles 10 møder fordelt i kommunen, og du bestemmer selv, hvilket møde du deltager i, og du behøver ikke at tilmelde dig:

Onsdag den 18. maj Kl. 16.30 – 18.00Tåsingeskolen afd. Lundby – Samlingsrummet, Lundbyvej 43, Svendborg
Onsdag den 18. maj Kl. 19.30 – 21.00Rantzausminde Skole – Fællesrum 2, Dyrekredsen 12, Svendborg
Torsdag den 19. maj Kl. 16.30 – 18.00Vestermarkskolen – Kantinen, Fåborgvej 60, Vester Skerninge
Torsdag den 19. maj Kl. 19.30 – 21.00Tved Skole – Fællessalen, Skolevej 2, Svendborg
Mandag den 23. maj Kl. 16.30 – 18.00Vestre Skole – Skoletorvet, Gyldenbjergsvej 31, Svendborg
Mandag den 23. maj Kl. 19.30 – 21.00Issø-skolen afd. Kirkeby – Aulaen, Assensvej 18, Stenstrup
Onsdag den 25. maj Kl. 16.30 – 18.00Thurø Skole – D Bygningen, Bergmannsvej 25, Svendborg
Onsdag den 25. maj Kl. 19.30 – 21.00Skårup Skole – Gymnastiksalen (pigernes), Østergade 53, Skårup
Torsdag den 26. maj Kl. 16.30 – 18.00Stokkebækskolen afd. Gudme – Aulaen, Storkehavevej 9, Gudme
Torsdag den 26. maj Kl. 19.30 – 21.00Nymarkskolen – Drama, Marslevvej 1, Svendborg

Share the Post:

Velkommen til nyhedsbrevet

Her bliver du klogere på idræt, bevægelse og talentudvikling i Svendborg Kommune!

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet, som udkommer cirka en gang om måneden.

Ved at tilmelde dig accepterer du Servicevilkårene.