Dreyer tog det bedste med da han skiftede sportsgren

Kan man skifte sportsgren som teenager og stadig blive rigtig god? Skal man være bange for at vælge”forkert”?

Ja og nej!

Det håndgribelige bevis findes i 20-årige Christoffer Dreyer, der gik fra at være akademispiller og stort fodboldtalent i superligaklubben Odense Boldklub – til nu at være håndboldligaspiller på kontrakt hos de danske mestre fra GOG.

Christoffer gik i Svendborg Kommunes Sportsklasser som fodboldspiller, men talentudvikling følger ikke kun én vej – og Christoffer ville ikke være årene som fodboldspiller foruden.

Og ifølge Kristoffer Henriksen, der er professor i sportspsykologi og talentudvikling ved SDU i Odense, så er Christoffer Dreyers historie så langt fra unik. Faktisk viser engelske undersøgelser, at 7% af atleterne af deltagerne ved OL i 2012 tidligere havde været på landsholdet i en anden sportsgren end den, som de endte med at stille op i.

Til gengæld er Kristoffer Henriksen ikke sikker på, at der bakkes så meget op omkring talenttransfers, som der burde blive i idrætsklubberne.